Bente tester sandaler

Bente evaluerer Split sandal i mange farver

Bente fik tilsendt et nyt par sandaler - vores Split sandal i mange farver.

Split sandalen i smarte farver er en sandal, der løfter foden og giver mindre spænding i musklerne under foden. En højkvalitets sandal, som er blevet specialt designet i samarbejde med Sygeplejebutikken og SIKA.

Den har god stødabsobering. En sandal, der giver god støtte til anklerne.

Bentes oplevelse med sandalen.

"Har nu afprøvet den røde sandal i 3 x 8 timers vagter.

Den er god omkring anklen, let at indstille. God affjedring.. Men desværre meget stor i str. Derfor ikke den bedste til en smal fod.

En kollega har også afprøvet den. Hun bruger str 40. Og finder den yderst behagelig..."


Fodmodel, Bente

Bentes mission er fuldført...

Bente har nu testet to par sandaler for Sygeplejebutikken. Vi ringede til Bente for at høre, om hun havde haft en god oplevelse.

Hun syntes, at det havde været rigtig sjovt at prøve. Hun havde fået stor opmærksomhed på hendes afdeling, og kollegaerne testede sandalerne af sammen med hende. Det endte med at blive nogle sociale sandaler.

Bente regner med, at hun vil bruge sine sandaler - delvist på arbejdet, men også derhjemme. Faktisk fortalte hun, at hun skifter sine sandaler i løbet af arbejdsdagen. Det er et rigtig god råd - både for at få sunde og tilfredse fødder og for at få den bedste skopleje til at forlænge sandalens levetid.

Vi siger tusind tak for Bentes store indsats - og sender hende og en veninde et gavekort på 150 kr.

Hvorfor sandal med smart tårem ikke var det rigtige valg til Bentes fødder

Rikke fra Sygeplejebutikken fortæller her, hvorfor sandalen med smart tårem ikke var den rigtige sandal til Bentes fødder.

"Det er altid meget uheldigt, når sandalen ikke passer til foden. Det er vigtigt at finde den rigtige sandal. Jeg anbefaler altid ved køb af sandaler, at man tager et kig i vores størrelsesguide - for at minimere risikoen for fejlkøb. Bentes fod viste sig ikke at passe sandalen med smart tårem. Det er en fejlvurdering, som kan ske, når man skal vælge en sko ud fra et foto."


Kigger man på billedet, som Bente sendte med fra sin test af sandalerne, ser det umiddelbart ud til at sandalen passer ved første øjekast. Foran sidder sandalen godt fast uden at stramme. Den løfter foden godt.

Bente følte, at skoen strammede over vristen, og så er sandalen selvfølgelig ikke rigtig. Husk, det er dig der er eksperten. I sidste ende er det dig, som ved bedst, om du har fået den rigtige sko eller sandal.


Bentes dom over sandal med smart tårem

Bente har startet ugen ud med at prøve sandalen med smart tårem - og her har I Bentes vurdering:

"Jeg har nu afprøvet sandalerne i både aftenvagt og dagvagt. Det er en pæn sandal. Flere af mine kolleger har den magen til og er mægtig glade for den.

Desværre passer den ikke til min fod.

Den første time er den rar at have på. Men derefter bliver den svær at regulere om min ankel. Den strammer en del.

Hvis jeg løsner velkrobåndet, kører min fod rundt og har ikke den gode støtte om anklen. Ved dæksålen er der en syning, som giver en brændende fornemmelse at gå på.

Beklager. For det er en flot sandal, som også kan bruges til dgl brug til en kjole/nederdel..."


Vi er selvfølgelig interesseret i høre jeres erfaringer med Sandal med smart tårem eller erfaringer med andre sko eller sandaler. Hvis du har lyst at dele dine erfaringer, send os en mail (info@sygeplejebutikken.dk mrk.: Skoanmeldelser), så vil vi dele dem herinde.


Hvorfor sandal med smart tårem?

Bente havde sendt et par fotos af sine fødder og skrevet, at vi skulle vælge hende:

"Fordi at jeg har pæne fødder. Er høj vristet, høj svang..Går hele dagen med pæne lange tæer med flotte negle"

Bente havde opgivet, at hun havde en smal fod, hvorfor Sygeplejebutikken valgte en sandal særlig velegnet til smalle og normale fødder. Sandalen giver foden et godt løft, fordi den har tårem. Den har skumsål, som giver god komfort, når man går længe hver dag. Remmene gøre det nemt at indstille sandalen, så den passer til din fod.

En vinder er fundet

Sygeplejebutikken har søgt en fodmodel til at teste nogle af de mange sandaler, som der er på vores lager. Derfor bad vi om hjælp til at give lidt anmeldelser af vores sko.

Sygeplejebutikken fik 170 henvendelser fra friske fødder klar til test, men vi har nu udvalgt:

Bente Christophersen

Bente Christophersen er 52 år, bor i Boeslunde og arbejder til daglig som social- og sundhedsassistent. Bente meldte sig som fodmodel, fordi hun synes, hun har en speciel fod. Derfor synes hun, at det kunne være sjovt at melde sig som fodmodel.

Bente går ca. 13.000 skridt dagligt på en lang vagt og ca. 11.000 skridt på en kortvagt.



KUNDESERVICES ÅBNINGSTIDER:

Vores åbningstider gælder alle hverdage:

Telefon: 8.00 - 16.00
Chatten: 8.00 - 15.00

E-mail: info@sygeplejebutikken.dk

HUSK OGSÅ:

Vi sender alle hverdage.

Bestil før kl. 14.00 og få din ordre sendt afsted samme dag.

GRATIS batteri med alle sygeplejeure.

Sygeplejebutikken.dk   |   Gedhusvej 4   |   7451 Sunds   |   + 45 60 69 83 83   |   info@sygeplejebutikken.dk   |   CVR 32384064
0